Chokoladekage med kaffe


Det skal du bruge:

Kage:

  • 3,5 tsk. bagepulver
  • 3 spsk. Fairtrade-kakao
  • 2,5 dl. mælk
  • 225 gr. margarine
  • 340 gr. mel
  • 400 gr. Fairtrade-sukker
  • 3,5 tsk. vaniljesukker
  • 3 æg

Væde:

  • 1,5 dl. brygget kaffe af Nicaragua Fairtrade, der er en fyldig kaffe med en afbalanceret smag af mørk chokolade og lette noter af cognac.

Frosting:

  • 125 g. smør
  • 200 g. smøreost naturel (ikke light)
  • 75 g. flormelis
  • 2 tsk. fint-formalet Fairtrade Nicaragua kaffe
  • Skallen fra 1 citron

Fremgangsmåde:

Kage og kaffe hænger unægteligt sammen - og ikke blot som tilbehør til hinanden. Med kaffen kan du tilføre kagen ekstra saftighed og smag. Derudover putter vi også tørt, formalet kaffe i vores frosting. Kaffe behøver nemlig ikke altid blive brygget, men kan også bruges i glasurer og dip.

Sådan laver du kagen:

  1. Som det første smelter du margarinen, hvorefter du tilføjer æg og sukker. Pisk godt, indtil det er en luftig masse. Herefter sier du mel, kakao, bagepulver og vanilje i. Mælk røres i til sidst.
  2. Dejen hælder du i en form på 20 x 35 cm og bager den i ovnen ved 200 grader i 30 min ca.
  3. Når kagen er kølet ned, laver du en kraftig kaffe. 12 cl vand til 14 gram kaffe, der skal trække i fire minutter. Når kaffen er brygget, prikker du huller i kagen med en gaffel. Hæld forsigtigt kaffen ud over kagen, så det løber ned i hullerne. Kagen skal trække i tre timer eller til dagen efter.

Inden servering laver du en frosting:

  1. Du pisker smørret blødt og glat med elpisker, så du undgår små smørklumper i din frosting.
  2. Tilsæt flormelis og pisk godt igennem igen.
  3. Så kommer du flødeost i og pisker endnu en gang.
  4. Kom skallen fra en citron og to tsk. tør, formalet kaffe i.
  5. Pisk det hele til en jævn og glat masse.
  6. Smør den ud over kagen og pynt fx med hakkede pistacienødder eller chokolade.

Serveres med en kop friskbrygget Fairtrade Nicaragua kaffe.

PSST! Her kan du finde Fairtrade-produkter