Derfor skal du vælge Fairtrade

Fairtrade-mærket er din vejviser i hverdagen, hvis du vil gøre en forskel for andre mennesker og miljøet – ét indkøb ad gangen.

I Danmark kan vi være med til at gøre verden bedre, gennem de valg vi træffer, når vi køber ind. Når du vælger Fairtrade-mærkede produkter forkæler du ikke blot dig selv. Du er også med til at gøre en forskel for andre mennesker og miljøet.

Fairtrade er en international mærkningsordning, der kom til Danmark for 25 år siden. Målet er altid at forbedre arbejds- og levevilkårene for bønder og arbejdere i udviklingslande gennem en mere fair verdenshandel.

Når du vælger produkter, der bærer Fairtrade-mærket, er de produceret og handlet efter Fairtrades standarder. Det betyder, at bønder og arbejdere:

  • Får en stabil og mere fair mindstepris, der er på niveau med eller højere end verdensmarkedsprisen. Det giver overskud til at planlægge fremad.
  • Udover prisen for råvarerne modtager bønderne også en ekstra sum penge kaldet en Fairtrade-bonus. Bønderne i de enkelte kooperativer eller plantager bestemmer i fællesskab, hvad pengene skal bruges på.
  • Fairtrade hjælper små bønder med at organisere sig i større kooperativer, der er baseret på det samme demokratiske grundlag, som den danske andelstanke. Det handler i sidste ende om at styrke bønder og arbejderes rettigheder og forhandlingsgrundlag.
  • For at blive en del af Fairtrade skal bønderne leve op til en række sociale og miljømæssige krav. Nogle af kravene skal de efterleve på forhånd, andre skal de tilpasse sig over en tidsperiode.
  • Fairtrade forbyder brugen af farlige sprøjtegifte, børnearbejde, prioriterer sikkerhedsudstyr, fremmer ligestilling, arbejder mod diskrimination og uddanner bønder og arbejdere i bæredygtigt landbrug, hjælper med omlægning til økologi, bevarer biodiversiteten og passer på lokalmiljøet under produktionen.
  • Fairtrade-mærket er din mulighed for at gøre en konkret forskel for bønder og arbejdere i Asien, Afrika og Syd- og Mellemamerika.

Læs mere om Fairtrades arbejde

20399