Frisk formiddagskaffe


Til morgenkaffen eller op på formiddagen, er det godt med en frisk kop kaffe, der går godt sammen med den bløde og fede konsistens af ost og blødkogte æg. Her er den økologiske Fairtrade Américas fra Peter Larsen Kaffe et virkelig godt bud. En rund og cremet kaffe med en god balance og et frisk touch. Du får en velsmagende kop kaffe med en fin syrlighed.

Hvis du brygger med tragt, skal du gøre som følgende:

Formalingsgrad: mellem

Du skal bruge: tragt, filter, kande/kaffekop, hældekande og køkkenvægt.

Sådan gør du:

  1. Sæt filteret i tragten og skyld med kogt vand, for at fjerne den smag som filteret ellers ville give til kaffen.
  2. Afvej kaffen (6 gram pr. 100 ml vand)
  3. Fordel kaffen jævnt i filteret.
  4. Placér tragt oven på koppen eller kanden og placer dem samlet oven på en vægt.
  5. Væd kaffen med en smule vand for at lade den ’gasse af’ i ca. 30 sek.
  6. Hæld langsomt vandet (92-96 grader, friskkogt) i tragten i cirkulære bevægelser fra midten og ud og tilbage igen. Undlad at ramme kaffefilteret direkte med vandstrålen.
  7. Gennemløbstiden, fra at vandet rammer kaffen til den skal være i koppen, bør være omkring 3 min.

Hvis du brygger med maskine, skal du gøre som følgende:

Formalingsgrad: mellem

Du skal bruge: filter, kaffemaskine og køkkenvægt.

Sådan gør du:

  1. Sæt filteret i tragten og skyld med kogt vand, for at fjerne den smag som filteret ellers ville give til kaffen.
  2. Afvej kaffen (6 gram pr. 100 ml vand)
  3. Fordel kaffen jævnt i filteret.
  4. Start maskinen og nyd duften.

(Husk jævnligt at afkalke maskinen)

Hvis du brygger med stempelkande, skal du gøre som følgende:

Formalingsgrad: mellem-grov

Du skal bruge: stempelkande a 1L, hældekande og køkkenvægt.

Sådan gør du:

  1. Forvarm din kande med varmt vand og hæld vandet fra igen.
  2. Afvej 50 gram kværnet kaffe og læg det i kanden (6 gram pr. 100 ml vand)
  3. Hæld 820 gram friskkogt vand i (92-96 grader)
  4. Rør et par gange rundt i kaffen, men ikke mere end det.
  5. Fjern eventuelt skummet fra toppen med en ske.
  6. Tryk stemplet forsigtigt i bund efter 4 minutter.

NOTE: Som beskrevet i opskriften, er Américas en rigtig god kaffe at starte dagen på – og af samme årsag ville jeg ikke selv drikke den om aftenen, da den netop udmærker sig ved sit friske spark. Husk at brygge kaffen korrekt, da det er dig som forbruger, der har det afgørende sige ift. hvordan den endelige kaffe bliver. Følg anvisningerne oven for.

PSST! Her kan du købe Fairtrade-produkter