Pynt op til en Fair Fest

Sådan pynter du op til en Fair Fest:

  • Konfetti af smukke efterårsblade (lavet med en hulmaskine)
  • Konfetti af tørret blomster
  • Stof guirlande
  • Guirlande lavet af tørret citrusfrugter
  • Bionedbrydelige balloner

Ønsker du en mere bæredygtig tilgang til festpynt, så undlad at bruge balloner, ophæng og konfetti lavet i plast og ikke-bionedbrydelige materialer. Prøv i stedet med en hulmaskine, at lave din egen konfetti af røde og gule blade fra træerne. Du kan også bruge tørrede blomster, hvis du gerne vil have mere knald på farverne. På denne måde laver du din helt egen 100% bionedbrydelige konfetti.

Du kan også lave en guirlande af gamle stofrester. På denne måde sikrer du dig, at pynten kan anvendes igen og igen – det er super nemt at skifte farve eller udtryk på guirlanden ved at tilføje lange stof stykker i sæsonens farve.

Hvis du ønsker balloner til din Fair Fest, er det muligt at købe bionedbrydelige balloner.

Find mere inspiration til bæredygtig pynt på Fairtrades Pinterest